Vinterhilsen 2020
F R A H E K L A S B E S T Y R E L S E
Bestyrelsen i Hekla vil gerne takke alle medlemmer for deltagelse og positivt engagement i årets løb. Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår. Vi glæder os til endnu et godt heste-år i Hekla. Efteråret har været præget af corona og især forsamlingsforbuddet på 10 personer har sat begrænsninger i foreningslivet rundt omkring. Vi har kunnet holde fast i nogle arrangementer, men har desværre også været nødt til at aflyse nogle i løbet af efteråret. Vi håber på bedre tider i løbet af 2021, så vi igen kan lave arrangementer i større forsamlinger.
Klubarrangementer
Sommerudflugten til Stutteri Teland blev afholdt med stor tilslutning. Det blev en rigtig hyggelig og virkelig interessant aften, hvor Steffi og Rune viste heste frem og fortalte omderes avlsmål.
I august mødes en flok og red fællestur i Blokhus Klitplantage. Det var en fantastisksommeraften i skov og ved strand. Der blev både tid til at ride frem og få snakket af.
Råbjerg-Mileturen blev afholdt i september for 48. gang! Vi ønsker os endnu flere deltagere, så næste år vil turen skrifte lidt karakter og blive til en endags-tur. Tak til Gitte og Per for endnu engang at stå for turen i 2020, og tak til Judith og Svend AageChristiansen.
Vi har i oktober haft en fantastisk aften med en veloplagt og dygtig Julie Christiansen, der afholdte sin Clinic 1 i formand Helles gildesal. Nu afventer vi et højere forsamlingsforbud, så clinic 3 kan holdes.
Junior- og Ungeteamet stod for en herlig stævnedag for de yngste. Vi havde rekordstor deltagelse til Junior- og Miniputstævnet i ridehallerne på Hjallerup Rideklub. Det var en fornøjelse at se så stor en flok dygtige ryttere og søde heste.
Pladserne til årets følbedømmelse blev hurtigt afsat og Barbara Frische styrede slaget med tysk grundighed. Barbera er allerede booket til næste år. Tusind tak til Nordkap og Teland for at give en hjælpende hånd.
Kære Hekla-medlemmer
Klubbens Junior- og Ungeteam og Miniput-teamet har kunnet afholde deres samlinger uden de store aflysninger.
I forhold til næste år er der kommet mange gode ideer ind fra medlemmerne. Planlægningen bærer dog stadig lidt præg af coronaspøgelset og især forsamlingsforbuddet, men vi skal nok få nogle gode tilbud på plads. Vi må have fokus på det, vi heldigvis kan.
Undervisning
Undervisningen ved Pernille Mølgaard og Emil Fredsgaard fortsætter, da vi har været så heldige, at få lov til at komme indenfor i haller på Jespersgaard og hos Biersted Dyrehospital. Tak for det! Vi er heldige, at have to så kompetente undervisere tilknyttet klubben. Vi rykker udenfor på Heklas baneanlæg, når vejret igen tillader det. Husk, undervisningen er for alle, uanset hvad man kan i forvejen.
Hilsen fra stævneudvalget
Vi i Stævneudvalget vil gerne sige tusind tak for opbakningen i 2020, trods de lidt ændrede omstændigheder. I år har klubben gennemført flere stævner, og vi er blevet en del erfaringer rigere i forhold til at være klar til at afholde stævner i 2021. Lige nu ser det desværre ikke ud til, at der er de store ændringer mht. Corona restriktioner, men vi satser stadig på at gennemføre følgende stævner i Hekla. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen!
Sport DRL Bededagsstævne 30/4-2/5 2021
Gædingakeppni DRL 29/5-30/5 2021
Klubstævne Sportsstævne DRL 25/9-26/9 2021
Halloween (U)Hyggestævne 30/10 2021
Vi håber, at se Jer skønne ryttere til nogle dejlige dage, hvor vi med god luft mellem hinanden kan heppe og have nogle gode stunder sammen.
Nyt fra bestyrelsen
Vi har søgt og fået tilsagn om 12.000 kr. til etablering af et læhegn mellem passporet og græsmarken. Tusind tak til Spar Nord! Der vil blive plantet i starten af foråret.
Junior- og ungeteamet fik i oktober overrakt en check på 15.000 kroner fra Fonden
Himmerland. Donationen skal bruges til endnu mere undervisning.
Det er besluttet at holde banen åben for medlemmer i vinterhalvåret. Der kan dog forekomme dage, hvor den vil være lukket på grund af vejrliget. I så fald vil det blive skrevet
på Heklas Facebook-side.
I september-nummeret af Tölt var der en fin artikel omhandlende Hekla. Vi er da stolte af, at de tog kontakt til os. Redaktionen havde undret sig over, hvordan pokker en lokalklub pludselig kan stå med så flotte faciliteter, som vi rent faktisk gør i Hekla. Det er ret unikt, at en klub, der ikke holder til på et etableret hestecenter, kan have så fine forhold.
Der er blevet pustet liv i Heklas Instagram-profil efter et par stille år. Nu er vi igen med på moden, så følg klubben på nihekla.dk, hvis du har lyst.
En god ide bliver til handling, når bestyrelsen inviterer til “All-inclusive 35+”- stævne for medlemmer lørdag den 27. marts. I får mere information om indholdet, men glæd jer. Det bliver forrygende!
Der er desuden flere fælles-rideture på vej. Første gang bliver allerede i januar.
Fastelavnsstævnet, som Junior- og Ungeteamet står for er rykket til 13. marts og de har meddelt, at næste års Junior- og Miniput-stævne afholdes 9 oktober.
Bestyrelsen inviterer til den årlige generalforsamling torsdag den 4. marts. Vi glæder os til at se jer. Indkaldelsen følger, når vi nærmer os. Vi glæder os til at se
jer.
De bedste hilsener fra Heklas bestyrelse
Rigtig glædelig jul!